Kongeørnen - Et Eventyr om Kærlighed

Der er en konge-ørn som flyver rundt i de store amerikanske bjerge.
Hun er næsten majestætisk i den måde som hun svæver spejdende igennem luften for derefter,
at lande på den bjergskråning, hvor hun har sin rede.
Men lad mig fortælle om hvorfor hun flyver sådan rundt med et spejdende blik.
Det hele startede for længe siden, hvor hun i sine unge dage havde følt sig så ganske ensom i al sin majestætiske ophøjethed.
Sådan er det jo ofte med dem der tror de er af en høj klasse.
Hun ville så gerne finde sig en prins hun kunne være sammen med.
En der var værdig til at være sammen med en så yndefuld og storslået skabning som hende.
Ja, hun havde mange store tanker om hvordan han skulle være, for ikke at nævne tankerne om hende selv.
Han skulle se godt ud, så hun kunne være bekendt at vise ham frem, som en præmie hun havde vundet - og alle ville være misundelige på hende..
Han skulle også have en god uddannelse på ørniversitet, men heller ikke for meget - hun ville ikke være underlegen.
Der skulle være ligestilling! - Og naturligvis ville det være en fordel hvis han var af en moden natur, men der skulle stadig være noget eventyrligt, noget vildskab over ham. Det skulle være den helt store kærlighed, intenst, dybt og lidenskabeligt...
Altså, hun havde sine drømmerier.
Så efter et par måneder hvor hun havde fløjet rundt, som sædvanligt, i sin ungdommelige ensomhed, så besluttede hun sig for at se om der virkeligt skulle være en der var hende værdig; en prins ligesom i de eventyr hendes mor havde læst for hende som lille.
Jeg skal sige dig, hun kedede sig faktisk ganske meget i sin tilværelse, og ville så gerne have lidt spænding og eventyr ind i det.
Derfor tænkte hun ofte på den slags. Hvor meget prinsen skulle gå igennem, for at få hende, prinsessen og det halve kongerige.
Det skal vel siges her, at hun ikke havde noget kongerige - kun en rede.
Så hun fløj hen til nogle af de forskellige steder, hvor ørnene ofte samlede sig for at få en lille fjer på.
Der mødte hun en masse rigtigt søde ørne, og hun festede og dansede og skræppede sammen med dem.
Det begyndte hun at gøre regelmæssigt, hun blev så ganske meget bekræftet i hvor smuk og dejlig hun var.
Hver eneste gang hun havde været der, så tog hun en af ørnene med sig hjem.
Det var så ganske vidunderligt, indtil hun vågnede om morgenen. Så var de forsvundet, jeg skal sige dig - det var ikke særligt eventyrligt i hendes øjne.
Sådan gik der et par år, og hun savnede mere og mere en der ville blive.
Så hun forlod den mere flyvske tilværelse og begyndte at søge andre steder hen.
Det skete så at hun mødte én rigtigt dejlig ørn på et kursus i fjerbinding hun havde meldt sig til. De morede sig så meget sammen, og snakkede om alt imellem himmel og jord.
De så jo det meste på deres flyveture.
Ja, de havde det ganske dejligt sammen, og han var så åbenlyst forelsket i hende.
Men hun var stadig ikke tilfreds.
Se, han var jo ikke helt så smuk som hun gerne ville have han skulle være, og ikke helt så uddannet som hun gerne så, og ikke helt så voksen som hun ville have.
Endnu mindre eventyrlig og tomrummet hun havde indeni blev ikke rigtigt fyldt ud ved at være sammen med ham.
Han var slet ikke lidenskabelig nok, eller kunne give hende den mindste smule spænding i hendes liv.
Så hun begyndte at provokere ham, og stille spørgsmålstegn ved om han virkeligt mente det seriøst med hende.
og hvad han så end gjorde, så var det ikke godt nok.
Hun ville have sit eventyr!
Han skulle bevise at han var hende værdig, og han skulle forresten også forandre sig på en masse punkter.
Ja - hun havde faktisk lavet en liste, som hun i sin mest højtidelige tone læste op fra.
Men han rystede på hovedet, og fløj hjem til sin egen rede for at tænke over hvad han dog skulle gøre.
Hun fandt det nu ganske underholdende, endeligt skete der noget!
Et par dage efter kom der et brev til hende med ørneposten.
Det var fra ham og hun lukkede det spændt op
Han ville sikkert gøre alt for hende tænkte hun, men ordene var som et slag over næbbet:
Kære Ørninde
Man kan ikke ændre på en ørn; den er født til frihed - man kan kun ændre på sig selv.
Du vil så gerne have at jeg er alt muligt andet end den jeg er.
Du stiller krav, uden selv at kunne leve op til dem, det er ikke mig du vil have, men en umulig drøm. De mest bevingede tanker;
Din ørn
Se, nu blev hun rigtigt sur - hvordan kunne han være sådan overfor hende, tænkte hun ved sig selv.
Hun forbandede ham ganske langt væk, ja, helt til Pyrenæerne! Sådan behandlede man absolut ikke en prinsesse.
Hvad der videre skete er ikke af nogen større interesse.
Det endte med, som de fleste kan regne ud, at de fløj hver til sit.
Det er derfor hun nu flyver rundt i hele sin majestætiske ensomhed, og leder efter en drøm i skyerne.
Men en dag lander hun vel, og opdager at hun er en helt almindelig ørn.
Ikke en af de kongelige...


Denne "historie" er fundet på "nettet" Her


DET SVÆRESTE I LIVET

Jeg troede det sværeste i livet
var at finde kærligheden ...
Indtil jeg oplevede at miste den!

©Jesper Fjeldsted Vad 3.99



EGNE TANKER

Hvor bliver de af,
de af mine tanker
jeg aldrig får skrevet ned;
fordi jeg er i badet,
bilen eller skoven?

Ind imellem
ser jeg dem senere
- i en andens værk!
Og jeg undrer mig:
Hvad fik dem til
at forlade mig
til fordel for
en anden?

Det hænder også
at de kommer tilbage til mig.
Men aldrig i helt
den samme form.
Og jeg undrer mig:
Hvad har de oplevet
imens de var væk,
som fik dem til at
ændre udtryk?

Hvor tager vores tanker hen
når vi har formuleret dem?
Er der nogen,
der passer på dem
eller gemmer dem
til senere brug?
Eller går de blot tabt
i vores fælles minders
turbulente vinde?

©Jesper Fjeldsted Vad 1.2001
Jesper finder du Her